Introduktion til autismens verden - Helsingør
fre. 25. okt.
|Helsingør
Til oplægsaftener hos intro til autismens verden, vil der først være et fagligt oplæg med teoretisk viden om autisme, og derefter vil en ung autistisk oplægsholder dele ud af sine oplevelser med at få en autismediagnose.
Tid & sted
25. okt. 2024, 17.00 – 19.30
Helsingør, Kronborgvej 1C, 3000 Helsingør, Danmark
Om begivenheden
Hvad skal der ske til arrangementet: En oplægsaften starter med et cirka 1 times oplæg med teoretisk viden om autisme, fra den faglige oplægsholder, der deltager på dagen. Derefter vil der være mulighed for spørgsmål og en kort pause, inden den unge oplægsholder holder et cirka 45 minutters oplæg om sine personlige oplevelser med at få en autismediagnose. Der er også sat tid af til at stille den unge oplægsholder spørgsmål efterfølgende. Alle deltagere vil få udleveret et eksemplar af autismehåndbogen, en håndbog udviklet af Autisme Ungdom til unge, der for nylig har fået en autismediagnose.
FAQ
By: Helsingør
Dato: 25. oktober 2024
Tidspunkt: 17:00 - 19:30
Adresse: Frivilligcenter Helsingør, Kronborgvej 1C, 3000 Helsingør, 2. sal
Maks antal deltagere: 35
Praktiske informationer om adgang til lokalet: Information kommer
Faglig oplægsholder: Kamilla Helkiær fra Center for Skolevægring
Ung-oplægsholder: Clara Bek Jørgensen
Vilkår for tilmelding:
Introduktion til autismens verden er et formidlingsprojekt faciliteret af Autisme Ungdom, og finansieret med støtte fra Nordeafonden, Jaschafonden og Ludvigsens legat. Formidlingsprojektet er lavet med det formål at gøre viden om autisme mere tilgængeligt for unge i alderen 13-35 år, som har fået en autismediagnose indenfor de sidste 12 måneder.
Det betyder ikke, at man skal dokumentere at man er autist eller hvornår man fik sin autismediagnose ved tilmelding, men da det er denne målgruppe, der er vores primære målgruppe, vil indholdet af oplæggene målrette sig unge med ingen eller begrænset viden om autisme i forvejen.
For at sikre os, at så mange unge som muligt har mulighed for at deltage til en af de fysiske oplægsaftener, vi afholder i forbindelse med projektet introduktion til autismens verden, er der følgende regler for tilmelding til begivenhederne:
- Voksne og andre uden for Autisme Ungdoms målgruppe, kan kun deltage som gæster til en ung i målgruppen, og hver ung kan kun have en gæst med.
- Hver ung kan kun melde sig til én oplægsaften med fysisk deltagelse. Hvis man melder sig til 2 oplægsaftener med fysisk deltagelse, vil man blive kontaktet af udvalget med henblik på at finde ud af, hvilken aften man helst vil deltage til, og ordren for billetter til den oplægsaften man så ikke deltager til, vil blive annulleret. Ønsker man at skifte til en anden fysisk oplægsaften, end den man er tilmeldt, kontakt da udvalget på mail intro@autismeungdom.dk, og så undersøger vi om det er muligt.
- Er du tilmeldt en fysisk oplægsaften, men bliver forhindret i at deltage, kan du uden beregning få billetter til en senere fysisk oplægsaften med åbne pladser eller den online oplægsaften 21. november, såfremt du giver os besked på mail intro@autismeungdom.dk senest 48 timer før. Så kan vi nemlig give nogle andre mulighed for at købe de billetter, du er blevet forhindret i at bruge.
- Melder du fra mindre end 48 timer før, går dine billetter desværre tabt.
Har du nogle spørgsmål til projektet, praktiske informationer eller andet, kontakt da udvalget for introduktion til autismens verden på mail intro@autismeungdom.dk
Opstår der noget akut på dagen, kan ekstern næstforperson i Autisme Ungdom og ansvarlig for afvikling af den fysiske oplægsaften, Jonas Petersen kontaktes på mobilnummer: 21895088
Deltagelse
Ung uden gæst
Denne billet gælder for en ung i alderen 13-35 år, med tilknytning til autismespektret, uden en gæst
50,00 kr.+1,25 kr. ServicegebyrSalg slutUng med gæst
Denne billet er gyldig for en ung i alderen 13-35 år med tilknytning til autismespektret og en gæst
150,00 kr.+3,75 kr. ServicegebyrSalg slut
Total
0,00 kr.