Medlemsmøde.
tirs. 29. jun.
|Hillerød
AUTISME UNGDOM REGION HOVEDSTADEN SØGER LOKALBESTYRELSESMEDLEMMER! Hvis er medlem af Autisme Ungdom og du kunne tænke dig at gøre en forskel for andre unge med autisme i Region Hovedstaden, så er dette din chance.
Tid & sted
29. jun. 2021, 14.30 – 16.00
Hillerød, Milnersvej 40, 3400 Hillerød, Danmark
Om begivenheden
AUTISME UNGDOM REGION HOVEDSTADEN SØGER LOKALBESTYRELSESMEDLEMMER!
Hvis er medlem af Autisme Ungdom og du kunne tænke dig at gøre en forskel for andre unge med autisme i Region Hovedstaden, så er dette din chance.
Som en del af lokalbesytrelsen vil du have mulighed for at medvirke til hyggelige aktiviteter, hvor du kan møde og socialisere med andre unge på spektrummet, og derudover vil du få indflydelse over vores fremtidige kampagner og politiske holdninger!
Du behøver ikke have tidligere erfaring med bestyrelsesarbejde for at stille op. Vi skal nok gøre det så inkluderende som muligt, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål. Derudover har vi også forståelse for, at det kan være forskelligt hvor meget overskud vores medlemmer har, så hvis du bare kan hjælpe en lille smule, er du stadig meget velkommen!
Hvis du ikke ønsker at stille op til lokalbestyrelsen, men du gerne vil lære mere om det arbejde vi laver, så er du selvfølgelig stadig velkommen til at deltage.
En dagsorden samt en konkret indkaldelse vil blive tilføjet på et senere tidspunkt.
Desuden får vi besøg af daglig ledelse fra klokken 12:00 - 14:00, så hvis du er interesseret i at høre om hovedforeningens arbejde eller du har nogle uopklarede spørgsmål til daglig ledelse, så er dette en helt oplagt mulighed til at få spurgt dem om alt hvad du har på hjerte!
Du kan læse mere om besøget fra daglig ledelse her: https://www.facebook.com/events/206498427957262/?ref=newsfeed
P.S. der vil selvfølgelig være gratis kaffe og snacks
Der vil også være mulighed for at deltage digitalt, hvis du af diverse årsager ikke kan komme fysisk. I så fald vil du kunne deltage igennem Zoom. Du skal fortælle at du deltager digitalt i en mail til silas@autismeungdom.dk, hvis du ønsker at deltage på denne måde.
VIGTIG BEMÆRKNING! Da arrangementet bliver holdt på VUC Nordsjælland, forventer personalet, at man enten medbringer et gyldigt coronapas eller en lægeerklæring, hvor der står, at du er fritaget. Personalet vil tjekke dette ved indgangen. Du skal ligeledes benytte et mundbind eller medbringe et badge, hvis du er fritaget. Hvis du af særlige årsager hverken kan skaffe badge, coronapas og/eller lægeerklæring, så skriv en mail til silas@autismeungdom.dk, og så ser vi om vi kan finde en alternativ løsning. Og i værste tilfælde, kan du altid deltage digitalt
Vi glæder os til at se jer!
DATO Tirsdag den 29. juni, kl. 14:30 - 16:00. (Besøg af daglig ledelse kl. 12 - 14)
STED VUC Nordsjælland, Milnersvej 40, 3400 Hillerød. Vi mødes alle sammen foran skolen, og går ind sammen cirka kl. 14:35.
PRIS Arrangementet er GRATIS! Der vil også være gratis kaffe og snacks!
TILMELDING Du tilmelder dig ved at skrive en mail til: silas@autismeungdom.dk
OBS Du er velkommen til at medbringe en hjælper/støtte person, hvis du har behov for det. Medlemsmøder er kun for medlemmer af Autisme Ungdom. Man skal ligeledes være medlem for at blive en del af lokalbestyrelsen.
SPØRGSMÅL Har du spørgsmål vedrørende begivenheden, så er du velkommen til at kontakte vores forperson på hans mail: silas@autismeungdom.dk