Skotland med Autisme Ungdom!
tirs. 25. jul.
|Edinburgh
Vil du med til Skotland, sammen med Autisme Ungdom, så læs med her!
Tid & sted
25. jul. 2023, 06.00 – 03. aug. 2023, 22.00
Edinburgh, 1 Coates Gardens, Edinburgh EH12 5LG, Storbritannien
Om begivenheden
Har du lyst til at tage med til Edinburgh, Skotland, så klik her og læs videre!
Vi vil gerne invitere jer med på en spændende tur til Skotland fra den 25. juli til den 3. august! Vi søger deltagere, der er præcis 18 år gamle på rejsetidspunktet (25. juli) og som har lyst til at udforske den smukke Skotlandske kultur.
For tryghedens skyld har du også mulighed for gratis at tage en støtteperson med.
Vi har kun 5 pladser til rådighed, eksklusiv støttepersoner. Vi vil udvælge deltagerne senest den 15. juli, så skynd dig at tilmelde dig lige her i begivenheden. Vi lukker tilmeldingen, hvis vi får over 15 ansøgere.
Under turen vil vi besøge mange spændende steder, herunder Edinburgh Zoo, en tur i teatret og den botaniske have. Vi vil rejse med tog og bo på 2-mands værelser. Desværre er der ikke mulighed for at tilbyde enkeltværelser.
Vi skal med fly fra København H og enten til London eller Edinburgh. Vi skriver detaljer når vi ved mere. Hvis du vil have mulighed for at få støttepersonen med turen, så skal det være skrevet i tilmeldingen!
FAQ
Hvor;
Vi skal til Edinburgh, Skotland.
Hvornår;
Vi tager afsted den 25. juli og kommer hjem igen 3.august
Hvor meget af programmet skal man deltage i?
Vi vil under turen sørge for rigeligt med pauser, og har planlagt hviledag, så vi så vidt som muligt vil sørge for at ingen bliver overstimuleret. Dog kan der tages hensyn til at nogle deltagere kan bruge ekstra pauser og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dette.
Hvornår skal man betale?
Når vi har udvalgt vores deltagere, får I tilsendt en mail med informationer. Herefter ligger også en faktura, som i har 5 hverdage til at betale, for at beholde jeres plads.
Hvad betaler foreningen?
Foreningen dækker transport og overnatning på turen. Vi dækker også et måltid morgen, middag og aften hver dag på turen. Snacks og lommepenge skal deltagerne selv stå for. Foreningen dækker også entré til diverse aktiviteter vi tager på. I er selv ansvarlige for jeres ejendele på turen.
Alkohol og euforiserende stoffer
Alkohol er ikke tilladt til Autisme Ungdom arrangementer. Dette gælder også her. Rygning er kun tilladt hvis det er cigaretter eller damp og dette skal oplyses i tilmeldingen under “Andet vi bør vide?” Andre euforiserende stoffer er ikke tilladt. Brydes disse regler, kan det føre til øjeblikkelig hjemsendelse for egen regning.
Hvad er valutaen i Skotland?
I Skotland bruger de den Britiske Pund, så husk at få vekslet penge, hvis I gerne vil have kontanter med.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om turen, så er du velkommen til at skrive til Angelina på angelina@auitmseungdom.dk.
Vi ser frem til at tage på en uforglemmelig tur sammen!