.png)
Politiske Løsningsforslag til Arbejdsmarkedet
AF Autisme Ungdoms kampagne udvalg
Autisme Ungdoms bud på, hvordan vi skaber bedre vilkår for, at autister kan blive en del af arbejdsmarkedet.
Forslag 1. Vejledning til arbejdsgivere, der gerne vil ansætte autister - lavet af autister
Mange virksomheder giver udtryk for, at de gerne vil ansætte autister, men at de mangler den relevante viden til at gennemføre opgaven. Mange autistiske mennesker har målrettede særinteresser og et fokus, som gør dem helt oplagte til at varetage specialiserede funktioner på arbejdsmarkedet. Men på grund af den ofte kaotiske, og til tider ustrukturerede hverdag på en arbejdsplads, samt den manglende forståelse for autismens unikke udfordringer, ser vi, at kun 1 ud af 10 autister i dag har fast arbejde på ordinære vilkår*.
Arbejdsgiverne skal have bedre og tydeligere information om, hvem man kan kontakte for at få autisme-relateret viden, samt hvordan man kan få kontakt til målgruppen af autistiske jobansøgere. Lige nu er der nemlig ikke noget sted, hvor arbejdsgivere kan indhente relevant viden, eller hvor autistiske jobsøgende kan gøre det samme.
Derudover ville det gøre en enorm forskel for både autister og deres arbejdsgivere, hvis arbejdsgiverne kunne modtage kurser om autisme og dermed få redskaberne til at tilrettelægge en autisme-venlig arbejdsplads. Det er vigtigt, at disse kurser bliver udviklet i samarbejde med autister som har erfaring på arbejdsmarkedet, da det er autister, der har den største erfaring for, hvilke tiltag vi har brug for på et autisme-venligt arbejdsmarked.
Forslag 2. Flere forskellige autisme-venlige uddannelser
Mange autistiske mennesker kan ikke klare sig igennem uddannelsessystemet uden en særligt tilrettelagt autisme-linje i for eksempel gymnasiet eller på HF-klasser. Desværre er disse uddannelser ofte begrænsede til nogle få specifikke fagområder; ønsker man at arbejde med andet end matematik og IT, er uddannelsesmulighederne meget få. Dette efterlader mange autistiske mennesker i stikken, da autister har lige så diverse interesser og specialer som neurotypiske folk.
Autister fortjener de samme mangfoldige muligheder som alle andre studerende, og derfor er det vigtigt at indføre flere specialiserede uddannelser og ASF-klasser, som kan dække et større fagområde og sikre, at autister har mulighed for at få den uddannelse, de ønsker. Især på erhvervsuddannelserne mangler der autisme-venlige uddannelser.
Lige nu har vi kun ‘Klar Til Start,’ et særligt tilrettelagt butiksforløb, og ‘AspIT’, der har et forløb for unge, som gerne vil arbejde indenfor IT-branchen. Vi taber altså de autister på gulvet, der ikke er boglige, eller ikke ønsker at arbejde i butik eller med computer.
Forslag 3. Effektiv og specialiseret hjælp til jobsøgning
Et gennemgående problem, når autister skal søge arbejde, er, at kommunerne sjældent har decideret autisme-specialiserede vejledere. Derfor bliver mange autister mødt af folk, som mangler forståelse for deres diagnose, og det gør samarbejdet betydeligt mere anstrengende for begge parter, når autister blandt andet skal have hjælp til at finde det rette arbejde.
Hvis kommunen havde mere fokus på specialiseret viden om autismespektrum-forstyrrelser, ville deres vejledere have nemmere ved at finde tilbud, som er tilrettelagt den enkelte autistiske borger, og støtte dem til at navigere igennem den ellers uoverskuelige proces.
Vi foreslår derfor helt konkret, at hver kommune ansætter 1-3 vejledere i jobcenteret, der skal uddannes i specifikt at vejlede autistiske borgere i deres jobsøgning, og bygge bro mellem kommunens virksomheder og dennes autistiske borgere.
Forslag 4. Tryg, forståelig og kontinuerlig kommunikation mellem den unge og kommunen
På arbejdsmarkedet såvel som på alle andre tidspunkter i livet er det helt essentielt, at kommunikationen er i orden, og at hver part forstår hinanden. Men autister oplever ofte en stor forståelsesbarriere, når de er i kontakt med kommunen, da denne har for vane at kommunikere på et kompliceret fagsprog, som kun de færreste nemt kan forstå.
En løsning på dette kunne være, at kommunen udfasede det komplekse fagsprog og ‘oversatte’ det til noget mere brugervenligt. Det vil gøre det nemmere at forstå, hvad der forventes af en, hvilket er særligt vigtigt for autister. Uden god kommunikation kan opgaven nemlig ikke udføres korrekt
Et andet problem er, at jobsøgende autisters sager ofte bliver overdraget fra person til person. Det resulterer ofte i, at der går hårdknude i kommunikationen, og at den autistiske person derfor ikke kan udtrykke sine ønsker og behov, så de bliver forstået.
Som autist er det altafgørende med en fast vejleder, da man som autist er længere tid om at opbygge den tillidsfulde sociale relation, der skal bidrage til, at man kommer i arbejde. Derfor skal kommunerne sætte fokus på, at autister skal kunne beholde den samme vejleder gennem hele deres jobsøgningsforløb.
En sidste ting, der er vigtigt for at opnå et succesfuldt jobsøgningsforløb, er tillid mellem borgeren og kommunen. Mange autister oplever at blive mødt med fordomme og mistillid, når de giver udtryk for, hvilke behov de har. Resultatet af dette bliver, at den autistiske borger ikke tør åbne op og sætte ord på sine særlige behov og kompetencer, eller at vedkommende ender med at føle, at det ville være spildte kræfter at forsøge at forklare det.
Men uden den viden er det ikke muligt for vejlederen at finde arbejdspladser, autisten kan trives på i længere tid ad gangen - derfor er det essentielt med tillid mellem borger og kommune fra dag 1 i jobsøgningsprocessen.
Forslag 5. Hurtigere, målrettet og fair adgang til fleksjob
At søge fleksjob igennem kommunen er desværre ofte en meget lang og anstrengende proces, som kunne blive betydeligt lettere med de rette kompetencer. For eksempel har Klar Til Start haft stor success med deres autisme-specificerede vejledning og en målrettet tilgang, som i gennemsnit får autister i arbejde på under to år, imens den samme process gennemsnitligt tager to til fem år igennem det kommunale system.
Autistiske borgere bør ikke skulle sidde fast i systemet i årevis for at få et fleksjob, da alt for mange går ned med stress og bliver tabt undervejs i processen. Derfor ser vi det som essentielt, at kommunen indfører nye autisme-venlige fremgangsmåder og værktøjer for at få sårbare borgere hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Derudover skal der i fleksjob-visitationen tages højde for, at autister arbejder i et andet tempo end neurotypiske. Flere autister har brug for at arbejde på nedsat tid, fordi de hurtigt bliver overstimulerede på en arbejdsplads – til gengæld skal der lægges vægt på, at autister i flere tilfælde arbejder mere effektivt med deres opgaver end deres neurotypiske kollegaer.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at den autistiske borgers arbejdsevne og effektivitet vurderes af en professionel med viden om netop det anderledes arbejdstempo, autistiske mennesker typisk har. Både for at få en retfærdig vurdering af den autistiske borger, men også for at arbejdsgiverne ikke fremstiller den autistiske borger som værende mindre effektiv, end vedkommende er, for at spare penge i løn.
*https://www.autismeforening.dk/media/2788/levegrundlagsundersoegelse-2019.pdf