Anders var stum i alle sine teenageår





AF Christopher Trung Paulsen



Anders Krüger fra Slagelse har autisme og Tourettes syndrom. Da han var teenager, havde han også selektiv mutisme: »Tavsheden var dræbende,« siger han.





Hvordan må det være at være stum igennem sin pubertet? Det ved 22-årige Anders Krüger fra Slagelse. Han havde selektiv mutisme, fra han var 13 år, til han var 19 år – sammen med en autismediagnose og Tourettes syndrom.


Infantil autisme og Tourettes Syndrom

Anders Krüger ser ud ad vinduet på i sit værelse på Autisme Center Vestsjælland, alt imens han holder armene i vejret med hænderne foldet som djævletegn. Pludselig rækker han tunge ad vinduet med en grimasse i ansigtet.

»Det er mine tics, der gør det. Jeg kan ikke rigtig kontrollere det,« forklarer han.

Udover infantil autisme har Anders også Tourettes syndrom. Tourettes syndrom er en lidelse, der for Anders’ tilfælde kommer til udtryk ved flere forskelligartede ufrivillige muskelbevægelser og flere utilsigtede lyde.


Anders blev ufrivilligt stum som teenager

Særligt puberteten var en svær tid for Anders Krüger, fordi han var ramt af selektiv mutisme, indtil han blev 19 år. Det er en angsttilstand, hvor han ufrivilligt var stum i sammenhænge uden for hjemmet.

»At jeg var stum, og dermed ikke kunne tale, ændrede ikke på, at jeg stadig havde tics. Det var ubehageligt, at jeg ikke kunne åbne munden og fortælle folk, at de bevægelser, jeg gjorde, var ufrivillige tics, som jeg ikke kunne kontrollere,« siger Anders og fortsætter:

»Det er i al fald ikke et ønskescenarie, når man er en teenager på 14 år, der ikke just havde den største vennekreds. Tavsheden var dræbende,« siger han.

Nogle gange lykkedes det for Anders at sige enkelte ord uden for hjemmet såsom “jeg”, “på” og “til”, men han kunne ikke tale i hele sætninger.

»Altså da jeg var 13-14 år, ville jeg ikke rigtig snakke med nogen. Generelt var jeg meget isoleret. Jeg ville kun snakke med min mor og far og min forhenværende papfar. Nå ja, og så en pædagog fra skolen,« siger han og fortsætter:

»Det lykkedes mig nogle gange at snakke, men det kunne kun være meget lidt med en pibende stemme, som efter 1 til 2 år udviklede sig til en hviskende stemme. Men ofte var der kun tale om enkelte ord, så jeg har ikke brugt ord som eksempelvis ‘jeg’, ‘på’ og ’til’. Jeg ved godt, det lyder skørt, og jeg har også svært ved at forklare, hvorfor det var sådan.«


Pædagog fra autismecentret gjorde en forskel

Da Anders Krüger var fyldt 18 år, skulle det vise sig, at en helt særlig pædagog blev vendepunktet for hans liv.

»Den pædagog som jeg var tilknyttet på Autisme Center Vestsjælland, havde en helt anden indstilling til mig, end hvad jeg var vant til. Jeg blev mødt i øjenhøjde, hvor der blev talt med mig – og ikke bare til mig,« siger han og fortsætter:

»Jeg følte mig meget mere værd end jeg nogensinde før havde gjort, og jeg tror, at det var det første spadestik i arbejdet med at få rokket ved min taleangst. Det var en kæmpe lettelse, at det pludselig var psykisk muligt for mig at kunne tale med andre uden for hjemmets fire vægge.«


Fandt et fællesskab gennem Autisme Ungdom

I dag er Anders Krüger vokset væk fra sin selektive mutisme. Men der er stadig meget at indhente.

»Jeg falder nogle gange i ordene, fordi jeg i flere år ikke har talt særligt meget. Og så skal jeg stadig få styr på de uskrevne sociale spilleregler – de er jo ikke rigtig skrevet ned noget sted. Så jeg har meget at nå endnu, men jeg har fundet troen på, at jeg godt kan nå at indhente det,« forklarer han.

Anders er i dag bestyrelsesmedlem i Autisme Ungdom Vestsjælland, og han har gjort det til sin mission at være en stemme for de unge med autisme, som har et større støttebehov – men som stadig har deres håb og drømme for fremtiden.

Han har en stor passion om at blive tegnefilmsdubber, hvor han lægger stemme til tegnefilm, samt at blive multimedie animator. Når han lægger stemme til tegnefilm, oplever han, at hans tics ikke kommer frem.

Lige nu kæmper han med at få styr på en flytteplan, og så skal han snart på videre uddannelse.


Ros fra de medfrivillige i Autisme Ungdom

»Vi oplever at Anders byder ind med nogle virkelig vigtige guldkorn, som vi ellers ikke havde haft med i arbejdet. Han er en stor gevinst at have med i bestyrelsen, og han bidrager med alt hvad han kan,« fortæller 26-årige Christopher Trung Paulsen fra Slagelse, der er tidligere kasserer i Autisme Ungdom Vestsjælland.


Fotograf: Christopher Trung Paulsen